Gaveregn loves også uden for Sjelle Skjørring omådet

Læs her:
http://epn.dk/brancher/energi/alternativ/article2758861.ece

Nye vindmøller udløser pengeregn til naboer
Jyllandsposten: Offentliggjort 24.04.12 kl. 10:18


Der kan være penge i at være nabo til en ellers udskældt vindmølle.

Vindmøller giver ren energi – men der har været meget blæst om de gener, de kan give de folk, der skal bo tæt på dem. Så meget at mange projekter er blevet mødt med massiv modstand fra naboerne.

Men nu forsøger tre lodsejere og et vindmøllefirma at komme problemer i forkøbet. De vil simpelthen betale naboerne til vindmøller kolde kontanter, oplyser P4 Nordjylland.

Og smøringsmidlet til at få generne til at glide nemmere ned er en million kroner – og et årligt beløb på 100.000 kroner, så længe møllerne består.

Millionen er et engangsbeløb til lokalt foreningsarbejde. Og de 100.000 skal gå til samme formål.

Prisen for ro
Det er naboerne og en landsby, der nu tilbydes pengene for at være positive overfor fire store vindmøller ved Manna vest for Brønderslev.

Og naboer inden for en kilometer fra de planlagte møller kan også købe 30 anparter til to tredjedele af den normale pris.

– Det har været vigtigt for os, at borgerne i området også mærker, at de får del i erstatningen for generne, skriver de tre lodsejere i et brev til naboerne.

Millionen og det årlige beløb betales af Dansk Vindenergi og lodsejerne, på hvis jord vindmøllerne skal stå. Møllerne er fra producenten Siemens Wind Power.

Ritzau