»Rør blot ikke ved min gamle jul«, lyder det advarende i en julesang. Og mon ikke man godt kan føje »nytår« til? I hvert fald vover vi ikke at ændre på vores gode gamle nytårstradition i sognegården med hygge, kaffebord, sange og ikke at forglemme: svesketærte. Som der også er skabt tradition for, begynder vi med nytårskoncert i Skivholme Kirke ved vore to dygtige lokale musikanter, Anne-Marie Elbech på orgel og Rolf Sandmark på basun.
Det hele foregår lørdag den 19. januar kl. 13.30. Er der behov for transport, så ring til Galten Taxa på tlf. 86 95 46 00 – helst dagen før.
Aktivitetsudvalget for kirkerne