Årets Skt. Hans fest flyttes til Sjelle Forsamlingshus
I år må flere fra Sjelle Bylaug og værterne på Præstegårdsvej desværre melde afbud til årets Skt. Hans. Årsagen til afbuddene er ferieafholdelse og ikke mindst bryllup i byen.
Heldigvis har bestyrelsen fra Sjelle Forsamlingshus påtaget sig at stå for afholdelsen af Skt. Hans festen, hvor de fleste af traditionerne med båltale, kåring af årets Sjelle Borger, salg af pølser, øl og vand vil blive gennemført.
Bålet vil ikke have helt den samme størrelse, og måske – hvis vejret stadig forbliver med høj solskin og tørke til følge,- vil der være risiko for forbud mod bålafbrænding.
Grenaffald til bål kan IKKE i år afleveres hos Finn og Åse.
Der vil senere blive udsendt invitation til Skt. Hans Fest i Sjelle.