Adventsgudstjeneste
Jovist er det da snart jul. Men inden vi når til juleaften, så skal vi lige høre, hvad ham her, Johannes Døber, har på hjerte.
Det foregår i Skjørring Kirke på søndag den 23. december kl. 15.00.
Gudstjenesten er en såkaldt liturgisk gudstjeneste uden prædiken og altergang. Til gengæld har vores dygtige organist og kirkesanger, Thomas og Charlotte, lovet at bidrage med ekstra sang og musik.
Det fortælles, at Johannes levede af græshopper og vilde biers honning. Vi overvejede at servere det samme til kaffen efter gudstjenesten. Men på kirketjener Jettes anbefaling bliver det i stedet til et glas gløgg og en klejne fra Jettes eget hjemmebageri ?
Vel mødt til en rolig stund med bønner, skriftlæsninger og masser af dejlig musik og sang – inden det for alvor går løs juleaften.
Juleaftens gudstjenester
Gudstjenesterne juleaften er i år rykket en halv time frem i forhold til tidligere år, så vi alle sammen kan nå hjem til julemaden og juletræsdansen i god tid.
De finder sted sådan her:
Skivholme Kirke kl. 13:30
Sjelle Kirke kl. 14:45
Skjørring Kirke kl. 16:00