Borgermødet

Nyvalgt formand for Sjelle Bylaug er stærkt bekymret

Det er store udfordringer for det nyvalgte Sjelle Bylaug står overfor. Borgermødets dagsorden var Trafiksikkerhed, Cykelstier og Kæmpe Vindmøller.
Forinden mødet, den 11 marts fremsendte Bylauget brev til Skanderborg Kommune med ønske om svar på Vindmølleplacering, Trafiksikkerhed og Cykelstier og med opfordring til, at deltage på mødet eller fremsende oplysninger til mødet. Skanderborg Kommune valgte ikke, at besvare henvendelsen. Efter ny henvendelse fik Bylauget samme dag som borgermødet afholdes en meget kortfattet mail med svar om, at
Udvalget ( Miljø- og planudvalget) er orienteret om henvendelsen. Det oplyses, at Miljø- og Planudvalget på sit møde mandag den 26. marts har et punkt på dagsorden om forslag til kommuneplantillæg – vindmølleplan med tilhørende miljøvurdering. Dagsordenspunktet kan ses her.

Af dagsorden ses, at vindmølleplacering mellem Sjelle og Skjørring er blandt de 3 placeringer Miljø- og planudvalget vil indstille til Forslag til Vindmølleplan – kommuneplantillæg.

Udvalget har valgt fuldstændigt, at ignorerer vores henvendelse og vil åbenbart hverken orienterer om sine planer eller være i dialog med borgerne i den nordlige del af kommunen konstaterede formanden for Sjelle Bylaug på mødet. Dette gælder ikke kun placeringen af kæmpe vindmøller, men også for emnerne som trafiksikkerhed og cykelstier.

En fremmødt borger kunne berette, at der ved henvendelse til kommunen om placering af cykelsti blev oplyst, at Kommunen ikke havde modtaget nogen henvendelse fra Sjelle By eller Sjelle Bylaug. Borgeren kunne fremvise plan for placering af cykelstien.

Så er det jo ikke på baggrund af, at kommunen ikke har udarbejdet en plan endnu, at de ikke har svaret på vores henvendelse….. det er ikke ordenligt forvaltningsskik!

En anden borger opfordrede til, at når Bylauget har fået “vækket” de valgte byrådsmedlemmer og forvaltningen, at der opfordres til, at der politisk tages stilling til placering den ny motorvej mellem Viborg og Aarhus (Rute 26).

Et af de 3 forslag placeres i naturskønt område i Skanderborg Kommune, som pudsigt nok er den placering Favrskov kommune peger på…

En tredje borger fremviste en lille artikel fra lokal avisen, hvoraf det fremgår, at der politisk i Skanderborg Kommune motiveres for kæmpe vindmølleplaceringer ved, at lokke med muligheder for økonomisk håndsrækning til f.eks. “Vindmølle ramte lokalområders” forsamlingshuse, så som tagrenoveringer…

Denne fremgangsmåde er usmageligt og det værste er, at det er en reel trussel for skabelse af konflikter og splittelser mellem borgerne i de små lokal- og bysamfund, som der politisk jo kun er mod til, at ramme og ignorerer.

Det nye Olderlaug mødes søndag for nærmere planlægning og drøftelse af handleplaner for de mange udfordringer.