En fælles sag – et flot nyt tag!

 

 

Så er den sidste tagplade lagt på forsamlingshuset. Det nye tag skinner smukt i sommersolen, holder regnen ude samt er – om end solidt skruet på – allerede klar til at lette under fremtidige arrangementer.

Tusind, tusind tak til alle jer der sommeren over har: Kravlet på taget, tænkt og tegnet; hamret, banket, kørt og tanket; skruet, savet, slidt og slæbt; koordineret og kokkereret, bagt og begejstret samt  bidraget til projektet med håndværk, udstyr, ideer, opbakning, økonomi og god mad til at komme i maverne…

I er fantastiske!

Vi glæder os rigtig meget til at fejre det nye tag med jer alle, når vi ses til efter-rejsegilde (info følger!)

De Bedste Hilsner

Bestyrelsen