Beslutning i Miljø- og Planudvalget den 26-03-2012
Henvendelse fra Sjelle Bylaug modtaget den 11. marts 2012 blev den 12. marts videresendt til Økonomiudvalget og Miljø- og Planudvalget og indgik i baggrundsmaterialet for behandlingen af dette punkt. Det tilføjes i sagsfremstillingen til Økonomiudvalget og Byrådet, hvad baggrunden er for udarbejdelse af forslag til vindmølleplan.
Miljø- og Planudvalget indstiller,
– at forslag til kommuneplantillæg og miljøvurdering rettes til og udsendes for:
- Område mellem Skjørring og Sjelle
- Område syd for Høver
- Område vest for Forlev
- Et område nord for Gl. Gjesing (2 – 3 møller)
- Område syd for ny motorvej og vest for Låsby (2 møller), forudsat at området kan indpasses i Vejdirektoratets planer for motorvejen og tilhørende anlæg
– at forslaget fremlægges i offentlig høring i perioden 7. maj – 2. juli 2012
– at der afholdes borgermøde om planforslaget den 23. maj 2012 kl. 19 i Galten-Hallen, Røddikvej, 8464 Galten
Vindmølleplanen skal i den videre proces/i det videre arbejde sammenholdes med indholdet af det energiforlig, der netop er indgået mellem en stor del af Folketingets partier. – om der på baggrund af energiforliget skal ske ændringer/nytænkning i vindmølleplanen.
Lars Lindencrone Lavridsen ønskede derudover, at følgende to områder også indgår i forslag til kommuneplantillæg:
- Et område vest for motorvej E45 og nord for Riis
- Et område øst for Stilling-Gram
Fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet. Læs hele fremstillingen her.
Bilag:
- Visualiseringer – vindmølleområder (lbnr./år: 297009/11)
- Fotostandpunktskort 1, bilag til dagsorden MPU (lbnr./år: 296928/11)
- Fotostandpunktskort 2, bilag til MPU (lbnr./år: 296933/11)
- Forslag til Kommuneplantillæg (lbnr./år: 74941/12)
- Miljøvurdering (lbnr./år: 74943/12)