Vindmøllerne når ikke frem til Sjelle og Skjørring.
Økonomiudvalget i Skanderborg Kommune har tirsdag aften den 23. oktober tiltrådt Miljø- og planudvalgets indstilling som indstillet af fagchefen, hvor områderne Sjelle og Skjørring, samt Forlev og Illerup Ådal ikke indgår som områder for vindmøllerejsning.
Kun et medlem af Økonomiudvalget stemte for den oprindelige vindmølleplan, hvor bl.a. området mellem Sjelle og Skjørring indgår.
Den endelige beslutning om vindmølleplan for Skanderborg Kommune, forventes at blive besluttet på byrådsmødet den 31. oktober.
Sjelle Bylaug har længe sagt: “Nej tak til vindmøller, men ja tak til cykelstier”…. Vindmøller må nu finde andre græsgange og cykelstien mellem Sjelle og Herskind er netop ved at blive asfalteret… 🙂
Sådan stemte økonomiudvalget:
Beslutning i Økonomiudvalget den 23-10-2012 |
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra plan- og erhvervschefen. Claus Leick kunne ikke støtte indstillingen, idet han fandt, at alle 5 områder (inkl. området syd for motorvej ved Låsby som perspektivområde) indgår i det forslag til vindmølleplan, der skal arbejdes videre med. Aleksander Aagaard og Christina Bottke kunne ikke støtte indstillingen. |