Trampestier: Nedsætning af afmærkningsstolper

Hvornår:
26/11/2023 kl. 09:00 – 16:00
2023-11-26T09:00:00+01:00
2023-11-26T16:00:00+01:00
Projektet med stier omkring Sjelle er nu for alvor ved at tage form. I weekenden 25-26. november indbydes alle Sjelle-borgere til at deltage i en arbejdsdag/weekend, hvor vi sætter pæle i jorden på de aftalte og markerede stier. Hvis vi er mange og gode nok, behøver vi måske kun lørdag 😊 Tilmelding senest 17. november til Thomas Fibiger, thomas@fibiger.net, 3028 7099

Vi mødes lørdag den 25. november kl. 9.00 i Sjelle Forsamlingshus til morgenmad, hvor vor konsulent Bendt Nielsen vil koordinere dagen. Bendt sørger også for pæle og værktøj, men medbring gerne en spade, tommestok, vaterpas, arbejdshandsker – og mon ikke også gummistøvler!

Vi håber at kunne blive ca. 15 personer. Dertil også gerne et par stykker som vil hjælpe med at lave frokost og eftermiddagskaffe. Uden mad og drikke…

Vi glæder os til et se jer 25. november – og til at få etableret stier omkring Sjelle!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.