Invitation til Visionært Borgermøde

Invitation til borgerne i Sjelle og Omegn
til Visionært Borgermøder 15. maj kl 19:30
I Sjelle Forsamlingshus
om
Landsbyudvikling i Sjelle og Omegn

Tovholder: Sjelle Bylaug

Til alle Borger i Sjelle og Omegn

 

Sjelle den 8. marts 2018

Skanderborg Kommune har sat en procesplan i gang om landsbyudvikling i kommunen. Processen er fastsat til at køre i dette forår med en deadline for høringssvar den 1. juni 2018.
Sjelle Bylaug kickstartede sin proces om landsbyudvikling for Sjelle Bylaug og Omegn på generalforsamlingen den 20. februar. På generalforsamlingen blev idé til procesplan i Sjelle fremlagt. Procesplanen er vedlagt som bilag.

Som første step i procesplanen har Bylauget afholdt visionært møde med alle interessenterne i Sjelle by og Omegn.
Mødet bliver afholdt den 10. april kl. 19:30 i Sjelle Forsamlingshus.
Formålet med mødet med interessenterne er, at få et overblik over ønsker, behov og tanker fra interessenterne i området.
Næste step i procesplanen er afholdelse af visionært borgermøde for Sjelle by og Omegn.
Mødet afholdes den 15. maj kl. 19:30 i Sjelle Forsamlingshus. Tilmelding kan ske på nemtilmeld via Sjelle.dk (https://sjelle.nemtilmeld.dk/) eller på mailadressen kontakt@sjelle.dk
Sammen med den tidligere udarbejdet rapport fra Landsbyafvikling til Landsbyudvikling, samt Bylaugets høringssvar til kommuneplanen vil interessenternes ønsker, behov og tanker indgå i et kort oplæg på Borgermøde den 15. maj kl. 19:30 i Sjelle Forsamlingshus. Bylauget vil herefter afgive høringssvar til Skanderborg Kommune.

Du kan se Rapporten fra Landsbyafvikling til Landsbyudvikling ved at klikke her

Du kan se Bylaugets Høringssvar til Kommuneplanen ved at klikke her

Du kan se debatoplægget til borgermødet for interessenter den 10 april her

Vi glæder os til jeres deltagelse
På vegne af Sjelle Bylaug
Formand Steen Andersen Frøslev
kontakt@sjelle.dk


Bilag

Procesplan for Sjelle:

  • 10. april 2018 kl. 19:30 i Sjelle Forsamlingshus
    møde for Interessenter i Sjelle og Omegn (se eksempel på “Interessenter” længere nede på siden)
  • 15. maj 2018 kl. 19:30 i Sjelle Forsamlingshus
    Borgermøde og borgerne i Sjelle og Omegn

 

Eksempel på “Interessenter”:
* Forsamlingshuset
* Vandværk
* Sjelle mark / Fremad
* Grundejerforeninger
* Skoler
* Dagtilbud / dagpleje (0-6 år)
* fritids- og idrætsforeninger
* Menighedsråd
* Bylaug, herunder trafikudvalget i Sjelle
* Virksomheder
* Lodsejer og Udlejere