Referat af Bylaugsmøde den 21. februar 2024

<Se alle Bylauges møder og referater her>

Mødet blev holdt hos Marie kl. 19:30

Referat af Bylaugsmødet den 21. februar 2024

Fremmødte: Marie, Niels, Anders, Ole, Thomas og Steen
Afbud:

Referat:

Møde:                                 Vedrørende generalforsamling 2024
Sted:                                   Marie
Dato:                                  21. februar 2024
Referent:       Anders

1 Generalforsamling:
A: Praktiske gøremål
Generalforsamling holdes som tidligere sammen med Sjelle Vandværk og Sjelle Forsamlingshus.
Det er den 27. februar.
Vi mødes med de andre foreninger tirsdag den 27. februar kl 16.30 eller så snart folk kan være der.
B: Opstilling til fortsættelse
Alle i bylauget modtager genvalg.
C: Regnskab
Fremlagt og godkendt
D: Beretning
Fremsendte udkast til beretning blev drøftet og godkendt
E: Indkomne forslag
Forslag om orientering om stiftende generalforsamling for oprettelse af et A.M.B.A selskab for Kollektiv Varme i Sjelle. Bylauget henviser til kommende Borgermøde den 19. Marts. kl. 17 og kl. 19:15 i Sjelle Forsamlingshus

2 Borgermøde og stiftende generalforsamling AMBA den 19. marts
Der afholdes borgermøde tirsdag den 19. marts kl 17.00, med stiftende generalforsamling for et nyt amba selskab, som skal stå for driften af anlægget.

3 Generalforsamling i Landsbyfællesskabet 21. marts 19 – 21
Steen og Anders deltager. Steen genopstiller måske….

4 Evaluering af fastelavnsfest – måske kommende juletræsfest
Fastelavnsfesten i Sjelle Forsamlingshus var en stor succes, med deltagelse af mange børnefamilier.
Det var beboerforeningen Fremad, der stod bag dette arrangement. Måske dette kunne være med til at starte juletræsfesten op igen.

5 Stiudvalg
De fleste af pælene er i jorden. For at få de sidste i, kræver det at vi kan komme ud og grave. Men jorden er alt for våd lige nu. Der mangler også piktogrammer på nogle, men det kommer alt sammen. Det sidste rute, som er mod vest, afventer planerne for solcelleparken på Wedelslund´s jorde. Steen og Thomas skal deltage i et møde omkring dette, i nær fremtid.

6 Øvrig orientering – herunder “Projekt NaboSkaber i Sjelle”
I forbindelse med udstykning af en del af marken, bag Agners hus på voldbyvej 62, arbejdes der på et projekt ”Naboskaber i Sjelle”. Naboskaber er en ejendomsudvikler i Aarhus, som ønsker at lave en landsby i landsbyen. Se mere her : https://www.naboskaber.dk/sjelle

Legeplads udvalg: Der er ikke meget nyt i sagen.
Udvalget arbejder videre med at få de nødvendige midler til at færdiggøre projektet.

Menighedsrådet, sammen med nærmeste naboer til kirkejorden ved siden af savværket, har planer om en ny skov nord for Sjelle. Bylauget syntes det er en fantastisk idé.

Referent Anders